Be10-detail






Beregningsprogrammet Be10 er udviklet af SBI11 til at dokumentere, at energikravene i Bygningsreglementet og anden lovgivning er fulgt.
I Be10 er der blevet tilkoblet SBI-anvisninger. Ved at udfylde hvert felt ved hjælp af ”f1” knappen kan man få vejledning til, hvad der skal bestå i felterne. Anvisningen kan bruges til at dokumentere, at en bygning overholder energirammen i Bygningsreglementets energibestemmelser. Beregningsvejledningen redegør kort for energibestemmelserne. Dernæst gennemgår den parameter for parameter, hvordan man fastlægger de inddata, som skal anvendes i beregningsprogrammet. (Sbi, 2012)

Modellering

Det er ikke muligt at modellere i Be10, da programmet får data og oplysninger om bygningsmodellen fra andre modelleringsprogrammer som Revit. Derfor bruges Revit med Be10 for at give oplysninger som areal, u-værdier osv. På den måde vil det være muligt at udføre energiberegninger hurtigere, så der ikke bruges unødvendig tid på opmåling af bygningen. Men der er nogle parametre, som ikke er med i Revit (DF%, virkningsgrad, SEL, orientering på vinduer). Det er også ift. bruttoetageareal i Revit, da Revit hovedsageligt arbejder med nettoarealer. Der er mange data, der skal trækkes fra modellen til Be10.
F.eks. skal antal samlede kvadratmeter af klimaskærm for ydervæg, terræn og tag beregnes. U-værdien ved bygningsdelene skal beregnes og udfyldes i skemaet. Derudover skal der tages hensygn til udvendig- og indvendig temperatur. Den dimensionerende udetemperatur12 er normalt –12 °C. Der skal også beregnes linjetab ved åbninger og randfundamenter osv.

Det samlede areal til ydervæg, tag og terræn skal beregnes. Den dimensionerende jordtemperatur er 10 °C, og bruges ved beregning af terrændæk og kældergulve samt kælderydervægge og kælderydervægsfundamenter i mere end 2,0 m´s dybde eller inde under bygninger.